★★★★☆☆
Så er der atter JUVELER fra Den Kongelige Ballet på det royale program, og selvom de tre korte balletter, den grønne "Smaragder", den røde "Rubiner" og den hvide "Diamanter", kun til dels levede op til navnet, var det bestemt en aften på Det Kongelige Teaters Gamle Scene værd.
Den russiskfødte George Balanchine var blandt meget andet balletmester for det legendariske Paris-baserede kompagni "Ballet Russes", inden han revolutionerede dansen i USA som balletmester for New York City Ballet. De tre balletter, der tilsammen udgør JUVELER, fremstår ikke som et hovedværk i hans omfattende produktion, men som i al fald som frydefulde eksempler på hans kunst, der stadig virker relevant.
Handling skal man ikke forvente sig meget af, men rent farvemæssigt synes der at være sammenhæng mellem de tre balletter. Karinskas elegante kostumer er nemlig holdt i hver deres kulør og tilmed udsmykket med ædelstene i gangerende nuancer.
Astrid Elbo og Ryan Thomash’ åbnings-Pas de deux fremstod sval og yndig, men det var Viktoria Falck-Schmidt, der blev overraskelsen i den anden Pas de deux overfor en mere anonym Gregory Dean. Der var en aura af mystik og hemmeligheder omkring den graciøse Viktoria Falck-Schmidt, der givet vil kunne bruges i andre partier. Denne aften funklede hun som en ædelsten til Gabriel Faurés ørekærlige musik.
Kunstnerisk mest interessant af de tre balletter forekom også denne gang at være de blodrøde "Rubiner" til lidenskabelige toner af Igor Stravinsky fremført af pianisten Thomas Rischel. Jón Axel Fransson og Holly Dorger er begge fortræffelige solister og formår næsten at illudere som par i deres fine Pas de deux.
I den afsluttende lyse "Diamanter" viste Wilma Giglio et tiltrængt temperament, der også smittede af på Jonathan Chmelensky, og de fik smuk opbakning af de otte solister.
Den Kongelige Ballet tog sig alt i alt prægtig ud denne aften iscenesat af henholdvis Sandra Jennings, Darla Hoover og Judith Fugate med dirigenten Cathrine Winnes som hovedansvarlig for Det Kongelige Kapels velklingende musik. Et velkomment gensyn – og genhør.
(Michael Søby)
