★★★★☆☆
Anders Refns "De forbandede år" blev en stor succes i de danske biograferne, og da historien om familien Skovs trængsler i starten af 2. verdenskrig nærmest indbød til en to’er, måtte Anders Refn og hans medforfatter, den nyligt afdøde Flemming Quist Møller, tilbage til tastaturerne.
Livet er ikke blevet lettere for Karl og Eva Skov (forbilledligt fremstillet af Jesper Christensen og Bodil Jørgensen). Jo tættere på krigens afslutning, vi kommer, desto mere problematisk bliver det for Karl, at han fulgte den danske regerings samarbejdspolitik, og handlede med tyskerne under krigen. Eva Skov forsøger at holde sammen med familien, men det bliver stadig sværere.
Datteren slikker stadig sårerne efter sin forliste forhold til en tysker, og flere af hendes brødre er med i modstandsbevægelsen. Da faderens fabrik kommer i fokus som potentielt mål for sabotage, risikerer familien pludselig at blive splittet for altid.
Vi får et gensyn med en række unge talenter som Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Gustav Dyekjær Giese, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder, men også en række af de medvirkende fra Anders Refns 70’er-film dukker op – blandt dem Anne Marie Helger og Allan Olsen fra Refns måske bedste film, "Slægten" og Pernille Højmark fra Refns anden fine Gustav Wied-filmatisering "Sort høst" (baseret på "Fædrene æde druer").
Der er også blevet plads til flere prægtige skuespillerpar bl.a. Poul Hüttel & Birthe Neumann samt Peter Schrøder & Susanne Heinrich, og så yder Steen Stig Lommer og Patricia Schumann to af filmens bedste præstationer som et umage par, der får indflydelse på familien Skovs skæbne.
Selvom filmen slutter ved krigens udgang, burde der ikke være noget i vejen for en tre’er. Som filminstruktøren Johan Jacobsen viste os med sit mesterværk "Tre år efter" i 1948, så blev årene efter krigens afslutning ikke mindre forbandede for mange danskere, og Anders Refn har netop vist med sine to første film en sans for at finde vinkler på krigens hændelser, som vi ikke har set før.
Så selvom DE FORBANDEDE ÅR 2 ikke er helt er på højde med to’eren, så er den stadig god nok til at blive set i biografer over hele landet.