★★★☆☆☆
De voksne kan stadig være bange. I al fald ude på Mungo Park i Allerød, hvor de to energiske skuespillerinder Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard gæstespiller med forestilligen PROJEKT FRYGT.
Efter 14 år bliver det den sidste forestilling med Marianne Søndergaard som kunstnerisk leder og producent for Teatret st. tv. Fremover vil hun fokusere mere på roller indenfor film og tv. Især skiftet i skolernes tilgang til scenekunst efter skolereformen og den øgede centralisering har haft betydning for hendes valg.
PROJEKT FRYGT hører ikke blandt hendes største bedrifter, men rummer samtidig en række af de kvaliteter og kendetegn, som altid har præget det lille teatrets forestillinger.
At hun og Teatret st. tv altid har haft en særlig ømhed overfor unge mennesker, mærker man stadig. Angsten for hvordan det skal gå datteren og frygten for de rædsler, som datteren kan blive udsat for, fylder en del i forestillingen.
I en anden situation er hun tilsyneladende fortaler for forsikringer af enhver art. En omremsning af diverse ting, man kan være bange for, bliver i samspil med dynamiske Lise Lauenblad til en eskalerende zumba-træning. Et fysisk anfald, som måske frigør nogle hidtil ubrugte kræfter?
Frygten for at blive kvalt kan både komme, når man er indespærret i en sæk omgivet af røg og larmende musik eller når man glemmer at tygge sin mad. Og så er der den angst, som ens egen krop kan give – både i forhold til det generelle fysisk forfald, og til den knude, der sidder i brystet og for nogen stadig varsler død.
Karina Dichov Lund, Sune Skuldbøl Vraa, Louise Bindseil, Emilie Hasling, Lise Lauenblad og Marianne Søndergaard har alle bidraget til tekstmaterialet i lighed med Line Paulsen, forestillingens iscenesætter. De kommer rundt om emnet på mange måder, men også med svingende dybde.
Det meste er heldigvis underholdende og så er forestillingen næste forbilledlig kort – blot en times tid. Der er også lidring at finde, for tænk på hvor mange, der rent faktisk passer på os og vores børn?
Man vil savne Marianne Søndergaards blik for relevans som kunstnerisk leder og producent, også selvom de løftede pegefingre efterhånden fulgte med lidt for ofte . Men mon ikke der venter hende spændende nye udfordringer derude? De fortjener både hun og vi.
(Michael Søby)
