★★★★☆☆
Skuespillerinden Anja Owe har selv oversat sin tyske kollega Gilla Cremers monolog til dansk, og Anja Owe har også selv påtaget sig at fremføre den halvanden time lange tekst på Teatret ved Sorte Hest.
Det bør vi være taknemmelige for, eftersom Anja Owe i den grad har styr på ordene og formidler dem med en energi og en glød, som gør præstationen til en af hendes største. Anja Owe mistede selv sin far, skuespilleren Baard Owe, for 5 år siden, og det er umuligt at abstrahere fra, når man ser denne tekst om en datter, der skal tømme et dødsbo.
Man fornemmer et særligt engagement i projektet, og samtidig skal Anja Owe roses for aldrig at forfalde til sentimentalitet. Hendes præstation starter morsomt og slutter ægte rørende. Vi bliver mindet om, at ikke alt hvad vi arver, kan gøres op i kroner og øre, og gudskelov for det.
Teksten giver et præcist indtryk af den proces, man gennemgår, når man skal igennem et helt livs efterladenskaber og mange vil sikkert kunne lære meget af stykket eller måske endda genkende en del, og på eller andet tidspunkt kommer vi alle til at stå i en lignende situation i vores eget liv.
Thomas Howalt har iscenesat med smukt afstemt klassisk musik som Anja Owes eneste medspiller, og med en udpræget forståelse for hendes særlige virkemidler. Man føler sig overbevist om, at hendes far ville have været stolt af denne krævende indsats, som kun en dygtig skuespiller vil være i stand til at gennemføre.
Talentet har Anja Owe tydeligvis arvet både fra far og fra mor (den ligeledes glimrende skuespillerinde Marie-Louise Coninck), og det har vi alle grund til at glæde os over.
(Michael Søby)
