SORCERER

★★★★☆☆

I 2019 præsenterede Østerbro Teaters eksperimentalscene Revolver 1. del af en af trilogi, hvor samtidskunst og teater skulle mødes på en scene. Installationskunstneren Jesper Just, manden bag den uforglemmelige danseforestilling "Interpassivities", stod for den første forestilling "Cadavre Exquis", hvor de kunstneriske ambitioner desværre kvalte det levende teater.

Bedre går det heldigvis denne gang, hvor den britiske kunstner Ed Atkins og den amerikanske forfatter Steven Zultanski har begået stykket SORCERER ("Troldmand"). Ingen af dem har forudgående erfaring med teater, og der ligger tilmed en stærk reduceret prøvetid bag forestillingen. Men det er et ganske skægt eksperiment, hvor en mand (måske en troldmand, som titlen indikerer?) tilbringer en halv forestilling i selskab med to veninder, for derved at være alene resten af tiden.

Forestillingen starter ganske vist med en bevidst omstændelig udlægning af de mange forskellige måder, man kan iføre og afføre sig en trøje. Lotte Andersen og Ida Cæcilie Rasmussen forsøger med befriende selvironi at overgå hinanden i pretentiøs kunstkrukkeri, f.eks. når Ida Cæcilie Rasmussen beder Lotte Andersen om at forklare en hovedpine. Vor vært, lidende fremstillet af Peter Christoffersen, insisterer tappert på, at han har det fint, selvom han selvfølgelig fejler en del, og lige må nævne det. På et tidspunkt står han ganske umotiveret og hælder vand ud af et vandglas, og da han bliver alene, forsøger han i foruroligende grad at flå sit eget ansigt af.

Her er tydeligvis en mand, der ikke har det godt, men en intens indsats fra Peter Christoffersen får os alligevel til at interesse os for denne sære mand, der måske ikke er helt alene? Hans seng synes i al fald at have en selvstændig vejrtrækning, men mandens evige suk tyder stadig på et sørgmodigt sind. Det moderne menneske i krise.

SORCERER er en underfundig, slet ikke umorsom, men bestemt ikke actionfyldt forestilling. Den kræver tålmodighed, men aftvinger også en vis respekt for sin gennemførte minimalisme. De tre skuespillere kan al fald intet klandres, tværtimod. Samlet set et herligt nagende eksperiment. Troldmanden har haft en vis magi.

(Michael Søby)