★★★★☆☆
Dansk Danseteatrets SIRENE har allerede turneret i udlandet. I 2018 modtog den Villanueva-prisen for bedste udenlandske forestilling i Havana, og har desuden gæstespillet bl.a. i Rom og New York.
Pontus Lidberg, kunstnerisk leder af Dansk Danseteater, har ladet sig inspirere af den græske mytologi i sit værk.
Desværre kan den norske danserinde Merete Hersvik ikke leve op til Sarawanee Tanatanits sensuelle og erotisk tvetydige præstation i streamingudgaven. Vel er en havfrue 50 procent kold fisk, men den teknisk dygtige Merete Hersvik har stort set det samme ansigtsudtryk gennem hele forestillingen, og synes ikke i tilstrækkelig grad af kommunikere fysisk med sine mandlige kolleger. Det er der måske en pointe i denne gang?
SIRENE bør ellers ses som en sanselig rejse mod det begær kun de færreste kan modstå. Pontus Lidberg udfordrer vores syn på kønnenes forskelligheder og via mødet med Sirenen kommer de fem sømænd også i kontakt med deres kvindelige sider.
Musikalsk spænder forestillingen fra Stefan Levin til Franz Schubert, og Jason Carpenter står som ansvarlig for en foruroligende animationssekvens, der genkalder billeder fra tegnefilmsklassikeren "Animal Farm".
Der finders kun et online-program og det er ikke fyldestgørende, og af det fremsendte pressemateriale fremgår det end ikke hvilke af ensemblets dansere, der rent faktisk danser med i forestillingen. Pontus Lidbergs foto og omtale fylder derimod mere end fotos og omtale af samtlige medlemmer af danseensemblet, og det forekommer direkte uacceptabelt, at dansernes medvirken behandles så skødesløst.
Bradley Waller, Julien Guillemard og danske Lukas Hartvig-Møller fortjener i al fald at blive fremhævet og det er ikke mindst deres fortjeneste, at SIRENE alligevel når op på de 4 stjerner.
(Michael Søby)
