THE GODFATHER:

PART TWO

★★★★★★

Der er stadig delte meninger om, hvilken af de to første Godfather-film, der rent faktisk er den bedste? Hvis man anskuer spørgsmålet ud fra et rent underholdnsmæssigt perspektiv, så vil "The Godfather" nok løbe af med sejren.

Men THE GODFATHER: PART TWO er så meget mere end en god to’er. Der er en film, der såvel i format som i perspektiv når endnu dybere end den første film. THE GODFATHER: PART TWO er ikke kun en fortsættelse af et gangster-epos, men snarere en uddybelse, og i sidste ende et af de store emigrationsdramaer i den amerikanske filmhistorie.

Francis Ford Coppolas geni afspejler sig i, at han både fortæller os, hvad der skete før og efter den Godfather-film, vi allerede har set. Al Pacino er blevet mere moden som skuespiller, og bærer filmen med både stil og værdighed, samtidig med at vi aner de stadig større sprækker i hans sjæl. Han forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at bevare det familiesammenhold, som betyder så meget for ham.

Robert De Niro fik ikke blot sit internationale gennembrud som den unge Vito Corleone, men noget mere overraskende også Oscar’en for bedste mandlige birolle. Han var ellers oppe imod et par veteraner, der spillede skurke i samme film (Michael V. Gazzo og legenden Lee Strasberg) samt favoritten Fred Astaire ("Det tårnhøje helvede").

Også Coppolas søster, Talia Shire, opnåede sin første Oscar-nominering for birolleindsatsen som Michael Corleones uregerlige søster. Det blev trinbrættet til hovedrollen i en anden Oscar-vinder, nemlig "Rocky" og hovedrolle-nominering, selvom rollen som Rockys sweetheart har forfulgt hende lige siden.

Den store filmkomponist Nino Rotas Oscar-nominering for den første Godfather-film, men nomineringen blev trukket tilbage, da dele af den musik, som han var nomineret for, allerede var blevet anvendt i en perifer Federico Fellini-film. Ved også at lade sin far Carmine bidrage til filmens underlægningsmusik, formåede Francis Ford Coppola både at rehabilitere Nino Rota (der dog allerede havde vundet en Oscar for Franco Zefferellis "Romeo og Julie") og at gøre sin far til Oscar-vinder.

THE GODFATHER: PART TWO vandt dobbelt så mange Oscars som den første Oscar-film, og både produktionsmæssigt og filmkunstneriske overgår den etteren. Det bedste to’er nogensinde? Døm selv.