JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG

★★★☆☆☆

Nørrebro Teater hittede sidste år med en kongenial "En folkefjende", der i deres udgave blev til skarpt politisk teater, der tog pulsen på sin samtid.

Nu forsøger man at gøre noget tilsvarende med en nyere tekst, Morten Münsters JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG, hvor fokus er flyttet fra den politiske verden til erhvervslivet.

Anastasia Nørlund har ganske fermt opsat teksten til teater, men hendes iscenesættelse – hvor vital den end er – overbetoner jævnligt nogle pointer, der allerede er indeholdt i teksten. Både hun og det energiske hold anstreger sig for meget, og det bliver det ikke nødvendigvis sjovere af.

JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG rummer skam en del sandheder om den ordflom, der finder på arbejdsmarkedet i disse år, og Troels Lybys meget jyske leder får sagt en masse forfærdeligt vrøvl. Varm luft pakket ind som ny strategi.

Magnus Haugaards selvfede mandsling holder foredrag om "The Why" (!!!) som var han den nye Messias. Men han holder sig dog ikke for god til at bolle den liderlige Jytte fra Marketing (kækt overspillet af Karoline Brygmann) til en julefrokost.

Talentfulde Gustav Dyekjær Giese, der gjorde indtryk i titelrollen i "Den unge Werthers lidelser" på Aalborg Teater, har ikke meget at lave denne gang, men lyser op i et tiltrængt hip-hop nummer.

Lila Nobel spiller med overbevisning hende, de andre ikke gider på arbejdspladsen. I al fald ikke mændene, der ikke blot ignorerer kvinderne i diskussioner og efter sex, men som ligeledes bilder sig ind, at de kan banke Serena Williams i tennis!

Julian Toldam Juhlins dynamiske scenografi bidrager til at gøre scenen livlig og Nørrebro Teaters Folkekor yder god musikalsk assistance.

JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG er ikke nogen dårlig forestilling, man kan tilmed mene, at mange af observationerne siger meget om vor tid. Men karaktererne er flade og forestillingen fremstår desværre ret indforstået. Den jargo, der anvendes i manuskriptet er man ganske vist stødt på før, men så sjov er den altså heller ikke.

Man må håbe, at erhvervslivet har spyttet lidt i teaterkassen for at få denne forestilling op og stå, for en del af beboerne på Nørrebro vil givet vis føle sig fremmedgjort over de tematikker, der belyses og det sprog, der benyttes.

(Michael Søby)