★★★★☆☆
Efter coronanedlukning og diverse sygdomsforløb er det endelig blevet Østre Gasværks tur til at spille musical-versionen af Roald Dahls litterære perle, børnebogen CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN.
Den farveivrige filmmusical "Drengen, der druknede i chokoladesovsen" ("Willy Wonka & the Chocolate Factory") fra 1971 havde Gene Wilder i sin første bærende hovedrolle, mens Tim Burtons Johnny Depp-udgave fra 2005 virkede noget mere dyster.
Palle Steen Christensens kontrastfyldte scenografi passede bedre til Aarhus Teaters store (dreje-)scene end til det fantastiske men svære teaterrum på Østre Gasværk, selvom Karin Gilles overdådige kostumer – inklusiv nogle gigantiske gnavere – hjælper. Der er dog som om, man godt kunne have brugt en prøvedag eller to mere på teknikken, for en del af lydeffekterne rammer ikke præcist. Da et af scenetæpperne sætter sig fat, får vi endnu en pause i forestillingen, der sniger sig op på næste tre timer, hvilket er mindst en halv time for lang for en børneforestilling.
Rune David Grues iscenesættelse glemmer stadig det barnlige perspektiv i perioder, men som personinstruktør fejrer Rune David Grue i endnu højere grad triumfer denne gang.
Carsten Svendsen får os atter til at tvivle på, om der er noget, som han ikke kan? Med humørmæssigt overskud og musikalsk ekvilibrisme gør han rollen som Willy Wonka til sin egen, og det er i al fald ikke Carsten Svendsens skyld, at rollens udvikling forekommer noget postuleret i sceneversionen. Cirkusrevyen har tydeligvis gjort et scoop ved at sikre sig Carsten Svendsen til sommerens revy på Bakken.
Den lille Bertram Hasforth Klem, der også var vidunderlig i "Oliver!" på Det Ny Teater, viser, at han sagtens magter hele to store titelroller i to lange forestillinger på to store scener i sammen sæson. Hans Charlie synes at tilhøre en anden og smukkere verden, og selv hærdede anmeldere bliver reduret til patetiske snøftende skrog, når Charlie opfører sig som det menneske, vi alle gerne vil være. Bertram Hasforth Klem alternerer med den aarhusiaske Charlie (den ligeledes glimrende Bertram Lyng Engelsted Jarkilde), og sammen modtog de stort applaus ved premieren på Østre Gasværk.
Kurt Ravn yder en hjertevarm og faktisk ganske rørende indsats som Charlies gamle følgesvend, og Rikke Bilde får alt ud af en mindre rolle som curlingmor med storladent hår og stærke væsker i tasken. Kasper Leisner er skræmmende som Lenin-lignende russerfar, men endnu mere uhyggelig og derfor kostelig morsom som forvokset cheerleader. Nævnes bør også Sophie Marie Jeppesen som den iltre og snotforkælede Veruca.
CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN hører ikke blandt hovedværkerne indenfor musical-genren, men heldigvis er der nok at glæde sig over i denne opsætning til, at både børn og voksne kan få udbytte af forestillingen.
(Michael Søby)
