BEDRAG

★★★★☆☆

Søren Kierkegaards uddødelige citat "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" synes at have inspireret Harold Pinter til at skrive mesterværket BEDRAG ("Betrayal"), der fortæller en historie om utroskab baglæns.

BEDRAG er herhjemme mest kendt gennem en filmversion fra 1983, der havde Jeremy Irons, Ben Kingsley og Patricia Hodge i hovedrollerne, og som indbragte Harold Pinter en Oscar-nominering for at have omskabt sit stykke til et filmmanuskript.

Folketeatret bør derfor roses for at sende stykket på turné rundt i landet, og med tre populære skuespillere i de største roller: Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard.

Man mærker ikke for alvor, at stykket er fra 1978, når Line Knutzon har stået for oversættelsen, og iscenesætter Maria Vinterberg får også denne gang formidlet stykkets smertepunkter til sine skuespillere med en krystalklar indsigt.

Anette Støvelbæk og Niels Ellegaard høster også her frugten af deres fine samarbejde på Teatret ved Sorte Hest i Lars Norén-forestillingen "Sandhed og konsekvens", og vi tror virkelig på dem som de elskende, der mødes igen ved stykkets start.

På lignende måde kan Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard trække på den fortrolighed, de har med hinanden efter talrige samarbejder i bl.a. "Cirkusrevyen" i rollerne som to gamle venner, der bliver rivaler om den samme kvinde.

Adam Schmidt formår i en lille rolle som perpleks tjener at finde sin egen beskedne niche, men det er naturligvis stjernetrioen, der bærer forestillingen til succes.

Marianne Nilsson er unægtelig ikke den første scenograf, der tyer til en stolescenografi, og man overvejer om Folketeatret har lånt stolene fra monolog-forestillingen "Et tysk liv" på Det Kongelige Teater? Men på de givne betingelser fremstår Marianne Nilssons scenografi som nogenlunde velfungerende – omend en smule ordinær. Det kan selvfølgelig være, at Folketeatret har planer om at spille Eugene Ionescos "Stolene" i næste sæson?

Der er dog intet ordinært over Niels Ellegaard og Anette Støvelbæks spil, og i særdeleshed ikke over Henrik Lykkegaards uhyggelige portræt af den forsmåede ven og ægtemand. Det er ikke mindst denne trios fortjeneste, at BEDRAG endelig når ud til et stort teaterpublikum over hele landet.

(Michael Søby)