★★★★☆☆
Leos Carax er en aparte instruktør, der i bedste fald har skabt visuel interessante film, der går imod alle mainstream-tendenser. I år modtog han noget overraskende instruktørprisen i Cannes, men det lå ligesom i kortene, at værtslandet skulle have et rygklap, selvom at guldpalmen til "Titane" forekom helt hen i vejret.
ANNETTE viser sig at være en musical, for folk der ikke kan lide musicals. Adam Driver, der også er biografaktuel i Ridley Scotts underholdende "House of Gucci", har været medproducent på ANNETTE.
Her virker han ikke specielt troværdig som stand-up-komiker, men Leon Carax har skabt et drømme-univers, hvor vi tvinges til at acceptere det groteske og absurde, som var det realiteter. På samme måde fremstår Marion Cotillard lidet troværdig som den berømte operasangerinde, som han får et forhold til, og Golden Globe-nomineringen i kategorien bedste kvindelige hovedrolle (musical-comedy) skyldes primært Hollywood Foreign Press Associations problemer med at fylde denne kategori. Havde man valgt at nominere Jennifer Hudson i denne kategori for hendes indsats i "Respect", var der næppe blevet plads til Cotillard.
Det er ejendommeligt nok først, da datteren ANNETTE kommer ind i billedet, at vi for alvor bliver optaget af filmens magiske fortælling, der står i gæld til eventyret om "Pinocchio".
Dialogen og sangteksterne er på engelsk, og musikken er skrevet af den elektroniske popduo Sparks, der netop har fået fornyet fokus i en dokumentarfilm om de to brødres bemærkelsesværdige 50+ karrierer. ANNETTE blev da også belønnet for bedste musik i Cannes, og dermed er brødrenes comeback en realitet. Musikstilen vil næppe kunne nydes af genrens mere operettelskende fans, men er afgjort ikke uden kvaliteter.
ANNETTE er en filmisk specialitet, og i en tid med stadig mere kommercielliseret kultur, må man i al fald byde en film som ANNETTE velkommen.
