TELL ME ABOUT IT
★★★★☆☆
Vivienne McKee og co. er tilbage i Glassalen og gudskelov for det! I det mellemliggende år savnede mange sikkert deres årlige udflugt til Tivolis mest gakkede show (nej, det er ikke en cabaret i normal forstand), og når Vivienne McKee tilmed stråler som natklubsangerinden Lola omgivet af et sprudlende hold, så smitter det altså af på publikum.
Jo, forestillingen er traditionen tro al for lang – mindst en halv time, men det øger jo samtidig chancen for, at flere pointer går hjem, og vi morer os faktisk ganske godt undervejs, selvom de sidste 20 minutter af 1. akt kører en smule i tomgang.
Vivienne McKee har før flirtet med tanken om at stoppe, og måske er det derfor hun tager os med tilbage til 80’erne dengang hele Crazy Christmas-eventyret begyndte. Bennet Thorpe lyser op i Kirsten Brinks farverige kostumer bl.a. som Miami Vice-stjernen Don Johnson, og selvom vi er i 80’erne og bevæger os i et gangster-miljø, så kan David Bateson da godt dukke op i sin glansrolle som Donald Trump – undskyld, Donald Dump naturligvis!
Andrew Jeffers er den dejligste lagkage, man har endnu set i Tivoli (hvem vover at sige, at størrelsen ikke betyder noget?) og han formår kunsten at illudere både som kvinder og mænd til publikums henrykkelse. Andrew Jeffers bliver tilmed forkælet med den ene pragtrobe efter den anden – og overrasker som danser i "Eat It" – oprindeligt et Michael Jackson-nummer!
Katrine Falkenberg får især til sidst lov til at vise, hvor godt hun rent faktisk synger, og både Kevin Kiernan-Molloy og Jefferson Bond udviser betydelig sans for præcis karakterkomik, og den slags skal man bestemt ikke kimse af.
Kapelmester og komponist Stuart Goodstein formår tilmed at tilføre forestillingen en glad musikalitet sammen med sit mini-orkester, godt hjulpet af Claus Wolters muntre lyddesign.
Vivienne McKee har grund til at være stolt af det samlede resultat i år, og hun kan lige vove på ikke at vende tilbage til næste år, hvor hun for alvor kan fejre 40 års jubilæum som Crazy Christmas-Mama. Benene ser i den grad ud til at holde.
(Michael Søby)
