SAULS SØN

★★★★★★

Man kommer næppe til at se en stærkere film i år end László Nemes’ i sandhed rystende holocaust-drama SAULS SØN. Siden filmen havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes, hvor den vandt juryens store pris, er blevet hyldet og hædret over det meste af kloden, og selvom emnet kan virke fortærsket, er tilgangen til stoffet fuldkomment genialt.

Fra de allerførste bevidst ufokuserede billeder stiller fotografen pludselig skarpt på Géza Röhrigs forpinte ansigt, og hverken fotografen eller publikum kan herefter slippe det.

Vi bevæger os rundt i et KZ-lejr inferno, hvor Röhrigs Saul arbejder som djævelens advokat. Saul har nemlig til opgave at berøve de nye fanger deres eneste egendele, få dem ind i gaskammeret og efterfølgende aflevere deres døde kroppe til lemlæstelse. Saul gør hvad han bliver bedt om for at overleve, men hans religiøse overbevisning kommer for alvor på en prøve, da han ser sin egen søn.

Géza Röhrig kunne have fortjent en Oscar-nominering for sin intense lidenskabelig hovedrollepræstation, der utvivlsomt udløser en lang række internationale tilbud. Også filmens kameramand Mátyás Erdély yder en forbilledlig indsats, der overgår selv Dardenne-brødrenes "Le Fils – Sønnen" i sin insisterende vedholdenhed.

Man tvivler ikke på, at når hovedparten af filmsæsonens øvrige film er glemt, vil SAULS SØN stadig stå majestætisk tilbage som et uforglemmeligt vidnesbyrd om denne verdens grusomheder.