★★★★★★
Paolo Sorrentino vandt en Oscar for den visuelt overdådige men også lidt glatte "Den store skønhed". Hans seneste film er allerede udpeget som årets officielle italienske Oscar-kandidat, og denne gang fortjener han rent faktisk at vinde den eftertragtede statuetter.
For THE HAND OF GOD er en storslåede fortælling med både latter og tårer om en ung mands opvækst i 80ernes Napoli. En beretning om familiesammenhold og ægteskablige problemmer, om den spirrende kærlighed, der gradvist overhaler interessen for fodbold, og om et møde med filmmediets magi, der ændrer hans livsbane.
THE HAND OF GOD er umiskendelig italiensk og titlens religiøse undertoner er ikke tilfældige. Filmens sprudlende energi og vemodige øjeblikke er også en hyldest til Federico Fellini, og i særdeleshed hans mesterværk "Dagdriverne" om det svære men nødvendige opbrud, og kunsten at sige farvel.
Filippo Scotti fanger til fuldkommenhed den svære overgang fra dreng til mand i sin gestaltning af den unge Fabietto. Toni Servillo og Teresa Saponangelo er elskelige som hans forældre, og Marlon Joubert tegner ligeledes et overraskende bevægende portræt af broderen. Nævnes bør også Luisa Ranieri som sensuel tante og Betty Pedrazzi som overrumplende hjælpsom baronesse.
Et væld af farverige karakterer bidrager til at gøre THE HAND OF GOD til et af de mest livfulde filmudspil, vi har fået fra Italien i mange år, og fortjener at blive en stor succes i biografen trods en spilletid på over to timer. Livsklog og lidenskabelig, nænsom og empatisk. THE HAND OF GOD rehabiliterer den hjertevarme italienske filmkunst, og føjer sig øjeblikkelig til rækken af italienske filmklassikere som "Mine aftener i Paradis" og "Postbudet".
