★★★★☆☆
"Velkommen til Hørmestrup” står der kækt i filmens undertitel. Hørmestrup viser sig at være en by i tysk design der bl.a. udmærker ved sin losseplads – i al fald hvis man er okling. OKLINGERNE er nemlig nogle godmodige grønne kræ, der lever af skrald og derfor har bosat sig på lossepladsen sammen med deres drage Flammerumpe.
Men borgmesterfruen, der bl.a. i sin tøjstil minder ikke så lidt Angela Merkel, har planer om at bygge noget så fælt som et wellness center netop der, hvor lossepladsen ligger – og bag om ryggen på sin mand, borgmesteren. Som om det ikke er nok, har hun indledt et samarbejde med den vederstyggelige bygherre Hammer, så OKLINGERNE er i den grad i fare.
Men borgmesterparrets søn Max allierer sig med den iderige professor Skumversen og dennes handlekraftige niece Lotte, og pludselig er der håb for Hørmestrup – og for OKLINGERNE.
Man kan heldigvis mærke forskel på OKLINGERNE og den endeløse række af amerikanske animationsfilm, som vi altid får til landet, for der er en miljøbevidsthed til i den tyske film, og det synes næppe tilfældigt, at OKLINGERNE er grønne i et valgår.
William Klink Rasmussen og Selma Madicken Vöge-Widding lyder begge kvikke og vakse som Max og Lotte, og som Bedstemor og Bedstefar Okling fryder man sig over Pia Rosenbaum og Finn Nielsen. Nævnes bør også Mette Marckmann som den – trods navnet -uhyre jævne Fru De Oderant.
OKLINGERNE fremstår som en umiddelbar munter og medrivende animationsfilm, som det er svært ikke at holde af.
