★★★☆☆☆
Årets guldpalme-vinder TITANE er et vild og voldsomt værk skrevet og instrueret af Julia Ducournau. Vi følger pigen Alexia fra hun som barn får en titaniumplade moneret i sit hoved som følge af en bilulykke til hun som voksen udviser abnormal aggressiv adfærd overfor andre mennesker.
Filmens første del er rendyrket splat, blottet for enhver form for troværdighed og oftest direkte kvalmegivende at være vidne til.
Politiet er selvsagt på jagt efter Alexia, der efterhånden har en del mord på samvittigheden, og hun får behov for et skifte identitet og finde et nyt sted at gemme sig. Da en ældre mand eftersøger den søn, som han for længst har mistet kontakten til, poserer Alexia som sønnen, forklædt som mand.
Da den ældre mand er så desperat efter at finde sin søn, accepterer han i første omganng Alexia som sin søn. Men da Alexia viser sig at være gravid efter en voldtægt, får hun stadig sværere ved at skjule, at hun ikke er en mand.
TITANE har et potent soundttrack og kan desuden bryste sig af flere visuelle kvaliteter. Men den fortaber sig i splat og reffekter trods serisøse intentioner.
Synd, fordi anden del får faktisk en uventet dybde – navnligt i scenerne med den ældre mand (diskret ob bevægende fremstillet af Vincent Lindon).
Den filmdebuterende Agathe Rousselle gør skam også et vis indtryk i titelrollen, men rollen fremstår alligevel så tegneseriegtig, at den forbliver et postulat. Og derved knækker filmen.
Publikum er også ved at knække sig – ikke af grin men af væmmelse over filmens slutscene.
TITANE må i sidste ende nøjes med at fascinere, forfører kan hun ikke.
