COPSHOP

★★☆☆☆☆

Gerard Butler er sædvanligvis garant for virkelig gammeldags macho-action af den mest primitive art, og får oftest sine karakterer til at ligne uhygiejnisk pubcrawlers, der lige er blevet forladt af konen.

Denne endeløse slam-krimi er ikke nogen undtagelse, og udspiller sig på en lille politistation, hvor de mandlige ansattes IQ lægger betydeligt under det lave intelligensniveau, der prægede den platte Police Academy-filmserie op igennem 80’erne. COPSHOP vil tilmed taget alvorligt, hvilket kun gør den ufrivilig komisk flere steder.

Især fordi Alexis Louders politi-kvinde fremstår som en sand Rambo, men naturligvis også både kvik, lækker og rap i replikken. Der er skønt, at der er kommer flere kvindelige helte i filmudbudet, men her virker det nærmest grotesk, og man forstår virkelig ikke, hvorfor der overhovedet er blevet mænd ansat på den arbejdsplads, når kvinderne tydeligvis er dem overlegne på samtlige områder.

Instruktøren Joe Carnahan har skrevet filmens manuskript med Kurt McLeod – efter en historie af McLeod og Mark Williams. Alexis Louder havde fortjent en mere troværdig karakter at slås med, men det kan jo komme, selvom COPSHOP snarere synes designet til at afrunde karrierer fremfor at udvikle dem.