-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

GAGARINE

★★★★


I udkanten af Paris finder man det forsømte boligkvarter Gagarine Cité, der er opkaldt efter astronauten Yuri Gagarin. Her bor Youri (følsomt spillet af Alseni Bathily), som selv drømmer om at følge i Gagarins fodspor. Men lige nu gælder det kampen om at bevare det nedrivningstruede bygninger sammen med vennen Houssam (veloplagt fremstillet af Jamil McCraven).

Den lysende stjerne Lyna Khoudri, der også er premiereaktuel i en anden af ugens film, Wes Andersons mesterlige "The French Dispatch", spiller også her en passioneret ung kvinde, der er villig til at kæmpe, for det hun tror på. Bemærkelsesværdig er også Finnegan Oldfield som et af de mere tvivlsomme bekendtskaber, men Oldfield formår alligevel at skabe en ganske rørende figur.

Instruktørduoen Fanny Liatard og Jérémy Trouilh har skabt et forunderligt univers, der rækker ud over den realisme, vi sædvanligvis mødes i film om folk med boligproblemer. Inspirationen synes blandt andet hentet fra Vittorio De Sicas magiske realisme i "Miraklet i Milano". Men GAGARINE har allligvel sin helt egen sanselighed, og er afgjort en film, man bør tjekke ud, hvis man ønsker at se en moderne, velspillet film fortalt med engagement og social indignation.

 

I