★★★★☆☆
På Teater Katapults Kabinet-scene kan man p.t. opleve et gæstespil af Teaterkollektivet HoiT i samarbejde med Katapult Akademiet. Forestillingen udmærker sig blandt andet ved at fokusere på en ganske urimelig glemt sanger/musiker ved navn Jackson C. Frank. Han var i 60erne, det man kan kalde et lovende navn indenfor blues- og folk-musikken og boede på et tidspunkt sammen med to fyre ved navn Paul og Arthur (senere kendt som Simon & Garfunkel).
Paul Simon producerede faktisk Jackson C. Franks eneste LP "Jackson C. Frank", og som den fremgår af "Manden der brændte", så har sangene tydeligvis kvaliteter, der rækker ud over dens fremtid. I filmen "Joker" refereres der til "My Name Is Carnival", og så forskellige kunstnere som Judy Collins og Nina Simone har indspillede sange af Jackson C. Frank.
Louise Christiansen har nænsomt iscenesat et semiprofessionelt hold af medvirkende, der alle arbejder indædt med materialet. Emil Fogh Christiansen har som Jackson C. Frank både dramatisk tyngde og ægte smerte i blikket, og Sarah-Kamille Amininejad Teil gør indtryk som kæresten Sandy Denny, selv blev anerkendt sanger og sangskriver som frontfigur i "Fairport Convention".
Anders Kjær Thomsen og Alexander Brooks øser af deres musikalitet, ikke blot som Art og Paul, men gennem hele forestillingen, og det er ikke mindst deres fortjenste, at MANDEN DER BRÆNDTE bliver værd at lytte til. Louise Aaen føjer sig smukt til det lille ensemble, der alle fortjener ros for at have gjort historien om Jackson C. Frank nærværende.
Han døde dagen efter sin 56-års fødselsdag, forbrændt, nedbrudt og næsten glemt efter i årevis at have kæmpet med depression, skitzofreni og mange andre lidelser. Takket være MANDEN DER BRÆNDTE får et nyt publkum kendskab til hans kunst, og det er der grund til at glæde sig over.
(Michael Søby)
