★★☆☆☆☆
Filmen MIDT OM NATTEN blev Erik Ballings sidste film som instruktør og havde premiere i kølvandet på "Matador" og "Olsenbanden". Publikumssuccesen var med andre ord givet på forhånd og blev understøttet af nationalklenodierne Erik Clausen (som Arnold) og Kim Larsen (som Benny).
Sidstnævnte havde tilmed begået nogle poppede ørehængere, der blev faste indslag i det populære radioprogram "Giro 413", men som kvalitetsmæssigt aldrig kom på niveau med de bedste Gasolin-numre.
Musicaludgaven af MIDT OM NATTEN er atter på repertoiret i Tivolis koncertsal – nu i en nyrevideret version. Væk er den klodsede rammehistorie, hvilket burde give plads til mere karakterudvikling. Men hvor bliver den af?
I stedet får vi et håbløst defust manuskript, som kun de mest garvede kræfter på scenen formår at få noget ud af. Jimmy Jørgensen kører sit eget lille show, mens Allan Mortensen som den eneste formår at bevæge os, når han som Tusindfryd synger om "de smukke unge mennesker" umiddelbart efter, at Spacey (en tilforladelig Thomas Jensen) er død.
Gustav Wolter har en stadig en vis kejtet charme som Benny og han er virkelig blevet dygtig til at bruge sin smukke stemme. Rent spillemæssigt mangler han stadig en smule gennemslagskraft, men det er sandelig heller ikke let, når man igen svigtes fatalt af manuskriptforfatteren og iscenesætteren Heinrich Christensen.
Værst går det ud over Nina Maria Schjødt Lybæk-Larsen i rollen som den ferske Susan Himmelblå. Heinrich Christensen har tilsyneladende stolet for meget på den unge kvindes reklamefilms-ydre, og resultatet bliver en ganske uinteressant kvindelig hovedkarakter.
Morten Hemmingsen har forestillingens anden mandlige hovedrolle, og ligesom Badehotellets Morten har også denne karakter en vis jordnær charme, der passer ganske godt til rollen som Arnold. Men Hemmingsen virker stadig al for velfriseret og stueren i forhold til Erik Clausens Arnold.
Rikke Lillevang fremstår alt for ung til rollen som Kranen. Det havde været langt sjovere med en ældre mere brugt skuespillerinde i netop den rolle. Stakkels Oliver Aagaard-Williams og Anna Jessen bliver sat til at spille nogle klichétunge offerroller, der uheldigvis bekræfter de selvsamme fordomme, som Heinrich Christensen synes at ville nedbryde.
Der er således ikke mange lys i mørket. Der er stadig lidet velfungerende koblinger af to sange, men man må glæde sig over, at forestillingens slutning er blevet bedre. Man venter i det mindste med den klappevenlige men aldeles irrelevante "Tarzan Mamma Mia" til fremkaldelserne. På premiereaftenen fik vi tilmed "spontant" lidt ekstra oveni, selvom forestillingen med en længde på godt to en halv time bestemt var lang nok.
MIDT OM NATTEN er i Heinrich Christensens iscenesættelse vedblevet med at være et kostbart orgie i dårlig smag. Den storladen scenografi forekommer stadig grim, men man har fået bedre styr på lydniveauet og orkesteret spiller godt. Måske skulle man hellere bare have lavet en teaterkoncert med Kim Larsens sange eller en forestilling om Kim Larsen – fremfor at forsøge at genskabe en syntetisk BZer-verden, man tydeligvis ikke kender.
(Michael Søby)
