★★★★★☆
Hvem skulle nu have troet, at Henrik Ibsen kunne være morsom? Men sådan fremstår han på Nørrebro Teater i Viktor Tjernelds ganske forrygende nybearbejdelse af EN FOLKEFJENDE.
Forestillingen er et samarbejde med Odense Teater, og Henrik Ibsens tekst er ført op til vor tid med præcise svirp til den politiske hverdag anno 2021. Vid og bid går hånd i hånd, og man forbløffes over, hvor relevant Henrik Ibsens historie om personlig integritet stadig fremstår.
Søren Pilmark får et gevaldigt comeback i den krævende ordrige hovedrolle. En ildsjæl, der i sin fanatiske jagt på sandhed kun bliver mere ensom.
Om sig har han blandt andre flere af Odense Teaters allerstærkeste skuespillere. Malene Melsen er fortræffelig som hans søster, byens borgmester, der har ikke så lidt til fælles med vor tids politikere. Githa Lehrmann spiller folkefjendens viv, der ikke vurderer sandheden ligeså højt som sin mand, og sidste men ikke mindst varetager Benjamin Kitter rollen som en gæstfri samfundskritisk kunstner, der måske er lige så beregnende som byens spidser? Endnu et vidnesbyrd om, hvorfor Benjamin Kitter i disse år må regnes blandt landets allerbedste ensembleskuespillere.
Camilla Lau fremstiller folkefjendens datter, der forsøger at mægle mellem forældrene, men som også synes dømt til en rolle som taber. Marianne Høgsbro er en fest i sig selv som pink svigermor, der selv har været borgmester engang, og som kender alle triksene og stadig bruger dem uden skam.
Tom Jensen portrætterer byens opportunistiske erhvervsleder med slibrig farlighed, og Frank Thiel agerer pressens noget tvivlsomme repræsentant med Patrick A. Hansen illuderende som praktikant/offerlam. Præcise skuespillerpræstationer, der bidrager til et harmonisk hele i Viktor Tjernelds dristige og dynamiske iscenesættelse.
For nogen vil de næsten tre timer, som premiereaftenen tog, muligvis være lang tid, men det ændrer altså ikke på, at EN FOLKEFJENDE er den mest væsentlige teaterforestilling i København lige nu.
(Michael Søby)
