★★★★★☆
Odense Teater er ikke det eneste teater, der har valgt at markere, at det i år er 20 år siden, at New Yorks tvillingetårn styrtede i grus som følge af et terrorangreb. Men ingen har endnu gjort det med det format og den kraft, som vi møder på Odense Teaters store scene.
Forestillingen er konceptueret af instruktøren Sargun Oshana, og er et samarbejde mellem ham og dokumentarist Sigurd Hartkorn Plaetner, der har indsamlet øjenvidneberetninger og foretaget interviews, hvorefter Sargun Oshana har bearbejdet det nedskrevne materiale.
Karin Gille og hendes barselsvikar Palle Steen Christensen har skabt et sandt billedorgie af en scenografi, der genkalder stemninger og situationer fra den frygtelige dag, men også har perspektiver til andre terrorangreb, inklusive dem som vi selv har været en del af.
Med musikalsk assistance af det storartede vokalensemble IKI under ledelse af kapelmester Anna Mose bliver vi vidne til en dybt fascinerende dødsmesse, som vover at sætte 9/11 2001 ind i en større sammenhæng, end vi tidligere har oplevet på en dansk scene.
De syv skuespillere er smurt ind i kalk og støv, og låner stemmer til både kendte og ukendte menneskers oplevelser og perspektiver vedrørende terrorangreb.
En eminent Lila Nobel, der oftest fremstår som indbegrebet af råstyrke, viser her en sårbarhed, der gør hende såre menneskelig, når hun krampagtigt klamrer sig den kontorstol, der lige så vel kunne have været en død menneskekrop.
Hanne Hedelund agerer en kvinde, der efter en terrorhandling nu foretrækker at være hjemme, og derfor skælder ud på alle os, som blot vælger at gå i teatret, som om intet var sket.
Virtuost hurtigtsnakkende Mikkel Bay Mortensen imponerer som våbenliderlig psykopat og Anders Gjellerup Koch lægger ikke fingrene imellem i sin karikatur af George W. Bush.
Nicolai Jandorfs glødende vildskab og Louise Davidsens uhyggelige skrøbelighed danner en følelsesmæssig givende kontrast, og Haesam Jakir får os til forstå, hvor svært det kan være at leve med, at alle tror at man er terrorist.
TERROR/IS/ME er ikke blot en relevant leg med ordet "terrorisme", men også en forestilling med et veldokumenteret bud på hvem og hvad vi er blevet på grund af angrebet på World Trade Center. Den mest succesfulde terrorhandling nogensinde ifølge terrorister på grund af den globale opmærksomhed. Men også en hændelse som i stadig højere grad spejler vore egne terrorhandlinger.
(Michael Søby)
