★★★★★☆
Gotvedinstituttet danner p.t. rammen om en ganske interessant symbiose mellem dans og gymnastik. Jon R. Skulberg står bl.a. for konceptet og koreografien er langt i hænderne på Wayson Poon, der får selskab på scenen af sin elastiske landsmand Paul Puo Wo Lee (fra Hong Kong) samt danske Linette Stamp Christensen.
Tempoet er i slow-motion, selv når der slås koldbøtter, hvilket giver forestillingen et sært drømmeagtigt præg, især efter at der kommer røg ind i salen. De tre medvirkendes bevægelsesmønstre synes på een gang beslægtet med dem, vi kender fra de første månelandinger, men efterhånden opleves det mere som en dvale, der bliver til en rejse i underbevidstheden i et forsøg på at forstå og måske ændrer sine minder.
På gulvet mellem publikumsrækkerne sidder musikeren Paul Yip, der både spiller på en slags indisk harmonika, skåle i forskellige størrelser fra Himalaya og Japan, samt et glas, der på magisk vis stadig giver lyd fra sig, efter at han er stoppet med at gnide på det.
Diverse objekter skabt af rester fra et modehus danner tilsammen Maiken Bents kunstinstallation, som de medvirkende bevæger sig omkring, men også gymnastiksalens ribber indgår i forestillingen. Ikke mindst i overgangen fra drømmen til virkeligheden udenfor de vinduer, hvorfra sollyset strømmer ind.
MOVING A MEMORY er i sandhed en ejendommelig kulturoplevelse, som man tager med sig videre på sin dag. En meditativ oase, der minder os om en anden dimension af tilværelsen, vi alt for ofte glemmer at være i kontakt med.
Convoi Exceptionnel, Onthewayson og Hong Kong-baserede KALOS production HK har produceret MOVING A MEMORY med Passage-festivalen, Dansehallerne og Bora Bora som co-producenter. Det skal de have tak for.
