SPACE DOGS

★★★★☆☆

Det virker ejendommeligt og temmelig uheldigt, at to dokumentarfilm om dyrevelfærd skal have premiere selvsamme dag. Den visuelt overdådige "Gunda" må anses for den kunstnerisk mest værdifulde, men Elsa Kremser og Levin Peters tysk/østrigske SPACE DOGS er bestemt også et interessant værk og på både godt og ondt en film med en mere rå æstetik.

Med udgangspunkt i den tragiske historie om Laika, den russiske gadehunden, der som det første levende væsen blev sendt ud i rummet, hvor den brændte op, berettes om institutionel dyremishandling – dengang og nu.

Gamle arkivoptagelser om dyreforsøg i videnskabens hellige navn chokerer og man forstår sandelig godt, hvor myndighederne har forsøgt at holde dem skjult.

Men også blikkene a af forsømte og udsultede gadehunde går lige i hjertekuglen, og man behøver ikke være nogen stor dyreven, for at forfærdes over den kummerlige behandling disse dyr udsættes for.

Intet under, at der opstået en rykte om, at Laikas genfærd spøger i Moskvas gader ved nattetide, for de ansvarlige for denne skændige behandling af vores 4-benede venner fortjener ikke en rolig nattesøvn.

Slutningen – hvor et hel kuld hundehvalpe efterlades alene i en skov forekommer ubærligt, og man skal virke have nerver af stål for at kunne klare den barske men relevante film, om den statslige dyremishandling, som stadig finder sted – også udenfor Rusland.