AMERICAN IDIOT

★★★★☆☆

Green Day’s AMERICAN IDIOT hittede i 2015 i Malmø og året efter fulgte en dansk udgave i den grå hal, Christiania. Det var tydeligt, at de medvirkende primært havde kvalificeret sig på grund af deres røster, men i denne nyopsætning på Østre Gasværk får man en god blanding af folk, der både kan spille og synge.

Flere af stjernerne fra Fredericia Teater bl.a. Johannes Nymark ("Young Frankenstein") og Diluckshan Jeyaratnam ("Prinsen af Egypten") lufter deres flotte stemmer til stor fryd for publikum, men det er en anden musicalveteran, nemllig Julie Steincke ("Chicago"), der rocker mest overbevisende af alle de etablerede navne.

Den i teatersammenhænge udkendte svenske sanger Viktor Norén viser sig at være et fund til hovedrollen med sin tvetydige erotiske udstråling og sin autentiske rebelske udstråling. Men i det hele taget er forestillingen godt besat, selvom det stadig kniber med at høre alle teksterne, men det er vist ikke ualmindeligt til en rockkoncert?

Historien omhandler tre unge mænds knuste drømme, og hvor dybtfølt den end måtte være for Green Day-forsangeren Billie Joe Armstrong, så virker den altså temmelig banal selv i en imponerende produktion som denne. Men til gengæld klarer sange som "When September Ends" overgangen til teaterkoncert-formatet med bravour, og rent manuskriptmæssigt synes ambitionsniveauet i al fald over "Mamma Mia"-niveauet.

Benjamin la Cour har udviklet sin storslåede scenografi en del, så den passer ind i Østre Gasværks magiske teaterrum, men overraskelsesmomentet er naturligvis ikke helt det samme som sidst.

Det sympatiske ved Tim Zimmermanns iscenesættelse er, at han også giver plads til de unge talenter, og for produktionsselskabet Heltemus ApS fremstår AMERICAN IDIOT som deres mest spektakulære indsats siden "Into The Woods" i Tivolis Glassal.

Man kunne godt unde Østre Gasværk en succes denne gang efter den skækkelige Vild med dans-musical før corona-krisen. AMERICAN IDIOT har i al fald et dygtigt ensemble med en smittende energi, og det bliver i sidste ende afgørende.

(Michael Søby)