★★★☆☆☆
Den niende "Fast & Furious"-film skulle efter sigende være den næstsidste i action-føljetonen, men det kan seriens vedvarende popularitet muligvis lave om på. På trods at anmeldernes hug har serien formået at forny sig og er på flere områder ligefrem blevet bedre med tiden.
Instruktøren Justin Lin stod også i spidsen for fire af de tidligere film, så han kender universet og respekterer tydeligvis det noget primitive tankesæt, der ligger til grund for det.
Vin Diesel, der også står anført som medproducent af filmen, er tilbage som Dominic Toretto. Han er ikke blevet mindre med årene og sminkeholdet synes også at have været på overarbejde, men med lidt god vilje kan man finde en beskeden godmodig charme i den store muskelmand, hvilket dog ikke bør forveksles med skuespillertalent.
Helen Mirren, der er så stor en fan af serien, at hun selv bad om at være med, får lov til selv at sidde bag rettet denne gang, men man ærgrer sig over, at hun kun er med i et par scener.
FAST & FURIOUS 9 koncenterer sig i stedet om et broderopgør med rod i fortiden, og hvem kunne være mere velegnet til at spille Dominic Torettos bror end den gigantiske bryder John Cena? Intet under, at man valgte ham til at lægge stemme til tyren "Ferdinand" i animationsfilmen af samme navn.
Sørme om vor kække landsmand Thue Ersted Rasmussen ikke er med i en mindre men ikke uvæsentlig skurkerolle. Accenten synes at skifte lidt undervejs, og hans karakter Otto må finde sig i at blive fornærmet af selveste Charlize Theron, som sammenligner ham med Yoda fra Star Wars-serien, og det synes ikke at være et kompliment. Danske teatergængere ved dog, at Thue Ersted Rasmussen er en glimrende karakterskuespiller, der også har været et lyspunkt i tv-serier som "Dicte" og "Sygeplejeskolen".
Han falder da heller ikke igennem i dette stjernestyrede univers, hvor der også er blevet plads til 70-årige Kurt Russell, der fik sit internationale gennembrud i 1979 som "Elvis".
Justin Lin forstår at udnytte de maleriske location-optagelser fra bl.a. Edinburgh og har i det hele taget godt styr på teknikken, og man keder sig faktisk ikke synderligt, selvom en spilletid på næsten to-en-halv time nok er at udfordre publikum.
(Michael Søby)
