★★★★☆☆
Pernille Rosendahl havde for nogle år siden et uhyre frugtbart samarbejde med Black Box Dance Company og dets koreograf og kunstneriske leder Marie Brolin-Tani i forbindelse med danseforestillingen "Elsker dig for evigt" baseret på Susanne Biers prisbelønnede film.
Deres seneste samarbejde VITA DANICA er desværre ikke helt så vellykket trods store ambitioner om at se den danske sangskat i et nyt og mere tidsvarende perspektiv.
Problemet ligger tilsyneladende i Pernille Rosendahls rolle i forestillingen og hendes formidling af sangene. Det er som om den stilfulde sangerinde aldrig bliver en integreret del af den moderne skildring af det danske bondesamfund, som ligger til grund for sangene. Der skal mere end et par træsko til for at gøre Pernille Rosendahl til den rette formidler af sange som "Jens Vejmand", og hendes krukkede kælne sangstil får os næsten til at tro, at han var en fyr, hun havde mødt på "Paradise Hotel".
Men gudskelov er det lykkedes Marie Brolin-Tani at lave en sanselig koreografi, der understreger kontrasterne mellem de gamle ord, og den nye verden, vi lever i idag. Hendes seks dansere fungerer som en kunstnerisk helhed, og det er ikke mindst deres indsats, der får forestillingen i land, selvom de alt for ofte reduceres til betragtere i Sargun Oshanas iscenesættelse. Som det fremgår af programmet og af forestillingen har han ikke noget nært forhold til de udvalgte sange, hvilket kunne have været en kunstnerisk fordel, men bliver det desværre ikke. Der er noget glat og overfladisk over det endelige resultat, der generer trods den flotte indpakning.
Mark Kenly Domino Tans kostumer forekommer mest vellykket, så længe han fastholder tilknytningen det bondesamfund, der skildres i sangene, og det samme kan siges om Sarah Falk Fredelunds scenografi. Forestillingens stærkeste billeder får vi aldrig fra start, hvor bønderne nærmest slæber sig af sted med bøjede nakker tynget af det korn, der på godt og ondt bliver deres skæbne.
Man ville sådan ønske, at Aarhus Teater havde benyttet mere sjælfulde udgaver af de danske højskolesange som f.eks. Erik Gribs nye poetiske version af Jens Rosendals "Du kom med alt det, der var dig" fremfor Rosendahls banaliseringer, hvor stil får lov til at knuse indhold. Så havde VITA DANICA for alvor fået det format, der faktisk ligger i tekstmaterialet – og i dansen.
(Michael Søby)
