-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

NOBODY

★★★★★★


Skuespilleren Bob Odenkirk fik sin gennembrud for 30 år siden som en af medforfatterne til TV-serien "Saturday Night Live". Han var en Emmy for sin indsats og føjede endnu een til samlingen med sine skriftlige bidrag til "The Ben Stiller Show". Som skuespiller blev han for alvor populær med TV-serien "Better Call Saul", og nu forsøger han sig også som filmstjerne i den ret ordinære selvtægtsfilm "Nobody".

Efter et indbrud i sit hjem føler familiefaderen Hutch sin status som mand krænket, og begynder at slå en frygtelig masse bøller ihjel. Indbrudstyvene skåner han, men en gruppe ballademagere i en bus bankes til plukfisk.

Senere står han i spidsen for at aflive en ikke ubetydelig del af den russiske befolkning, men heldigvis har han en særdeles forstående hustru (danske Connie Nielsen), der aldrig hæver stemmen. Selv ikke når familien gentagne gange har været i livsfare og deres fælles hjem er brændt ned til grunden.

Derek Kolstads manuskript kræver samtidig, at vi tager historien alvorligt og instruktøren Ilya Naishuller sløsede iscenesættelse gør det ikke bedre.

Bob Odenkirk har ikke mange udtryk, men besidder dog en vis indædt effektivitet. Veteranen Christopher Lloyd tilfører filmen et vis tiltrængt lune, men ikke nok til at redde filmen.





 






 











 

I