★★★☆☆☆
Hvem skulle nu ha’ troet, at Det Kongelige Teater ville spille en ny udgave af Ebberød Bank? Men da Det Kongelige Teaters jagt på publikumssucceser synes stadig mere desperat, og i lyset af de mange bank-skandaler, giver det faktisk god mening.
Man vælger derfor at læne sig op ad 1923 af Axel Frische og Axel Breidals klassiske folkekomedie, som teatrets stampublikum givet kan huske fra 1943, hvor Osvald (ikke Oswald, som der står i programmet) Helmuth filmatiserede den med sig selv i hovedrollen.
Ligesom den aktuelle opsætning af EBBERØD BANK 2.0 sker på grundlag af alvorlige begivenheder i samtiden, havde også den originale udgave rod i en virkelig bankskandale, nemlig Landmandsbankens krak i 1922.
Der er dog ingen henvisninger til forfatterne bag originalmaterialet i forestillingens creditliste, hvilket virker uhyre arrogant, men af programmet til EBBERØD BANK 2.0 fremgår det, at Rasmus Bruun, Frederik Cilius, Karen Lundsby Andersen og Ole Bjerg har fungeret som udviklingskonsulenter på EBBERØD BANK 2.0 . Ingen står anført som manuskriptforfatter på den nye forestilling, men da der står "af Heinrich Christensen" under titlem, må vi antage, at instruktøren også er hovedansvarlig for manuskriptet.
Heinrich Christensen og co. har flere skarpe paralleller til vor tid i manuskriptet, men de drukner lidt i omstændelige udredninger, som han som instruktør burde have gjort op med. Ikke mindst den sidste halve time, hvor forestillingen synes at slutte fem gange, men i stedet bare bliver ved og ved. Der er noget anstrengt over hele forestillingen, som mangler den umiddelbare folkelige morskab, der kendetegnede originalmaterialet.
Gjermund Andresens scenografi danner ellers en fin rammer om forestillingen med et stiliseret portræt af den lille verden og Ulrik Gads lysdesign med neonrør og lysskilt understreger det forløgne ved den nye velstand i Ebberød.
Desværre er Rasmus Bruun slet ikke klædt på rent skuespillerteknisk til at kunne bære en hovedrolle på Skuespilhusets største scene og bliver i stedet eksponent for kongeligt amatørteater. Det er synd – for ham og for os. Vi er fuldstændig ligeglade med, hvad der sker med hans karakter. Men publikum har ret til at forvente sig mere.
Frederik Cilius kører sit eget lille soloshow i rollen som Løgholm, der synes adskilt fra alt, hvad der ellers foregår på scenen, og selv dygtige skuespillere bliver ladt i stikken af instruktøren og forfalder til manieret overspil. Men Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen kan heldigvis selv, og klarer sig som de eneste helskinnet igennem.
Men selvom EBBERØD BANK ikke ender som endnu en bankskandale, bliver den unægtelig lidt af en skuffelse.
(Michael Søby)
