★★★★★☆
Den normalt så gemytlige Søren Kragh-Jacobsen er overraskende hård i skildringen af sine medmennesker i premierefilmen LILLE SOMMERFUGL.
Kun Karen-Lise Mynster og filmens unge synes at finde nåde i Kragh-Jacobsens beske Danmarkskrønike. Karen-Lise Mynster ligefrem stråler som kvinden, der har fortjent at få sit guldbryllup og den fest, der følger. Jesper Christensen føjer endnu et vrissent men velkonstrueret portræt til de efterhånden mange i rollen som hendes ruinerede landmand, hvis gård er på vej til tvangsauktion uden fruens viden.
Finn Nielsen tegner et afdæmpet smukt portræt af hans gamle ven, og så får han heldigvis også lejlighed til at lufte danseskoene. Finn Nielsen var faktisk med i den allerførste danske opsætning af "West Side Story" i Danmark, så det er en sød gestus fra instruktørens side.
Landmandens barnebarn Christian (sympatisk fremstillet af Sofus Rønnov) prøver at holde humøret oppe hos alle, og Mia Lyhne yder sin hidtil bedste filmpræstation som hans forsmåede og fordrukne mor.
LILLE SOMMERFUGL vil muligvis skuffe nogen på grund af dens mørke grundtone, men er måske mere realistisk end eksempelvis "Festen", hvor incest-historien forekommer mere og mere påklistret ved hver visning.
Søren Kragh-Jacobsen hærgede i sin ungdom mange ungdomsfester med sin på een gang geniale og angstfremkaldende Mona-sang og også soundtracket til filmen "Vil du se din smukke navle?" blev bandsat populært. Denne gang får vi et inferno af syntetisk dansktop-musak. Det afspejler givet den dårlige smag, der præger store dele af festen og dens gæster.
Men ligesom resten af filmen rammes der desværre også plet i portrættet af et udkants-Danmark, som synes mere yderligt end nogensinde. LILLE SOMMERFUGL viser os et Danmark, vi ikke bryder os om at vedkende os, og netop derfor er det en vigtig film.
