★★★★☆☆
Nej, "En plads i solen" på Svalegangen i Århus har absolut intet at gøre med George Stevens den Oscar-belønnede Elizabeth Taylor-film af samme navn baseret på Theodore Dreisers roman "En amerikansk tragedie". Derimod handler den om en jævn mand ved navn Kaj Henning Bothildsen Nielsen, der under besættelsen udvikler sig til at blive et af vor lands værste forbrydere.
På ordrer fra Gestapo begår han 57 mord og sætter ild på Guldsmedgade – en terrorhandling, der ender som den mest omfattende brand i Århus’ historie.
Dramatikeren Julie Maj Jakobsen, der allerede har beriget teateråret med stykkerne "Jagten på det gode menneske" og "Jeg er Silas", formår at gøre Kajs livshistorie nærværende, og i Peter Schultz’ imponerende tidløse scenografi folder den sig ud, så den også synes at have en vis relevans i vores terrortidsalder.
Forestillingen forekommer rigeligt springende og næsten melodramatisk i starten, men så snart Simon Bobergs intelligente iscenesættelse får ægte intimitet begynder teksten for alvor at leve.
Tidligere på sæsonen stod Kristoffer Helmuth distancen overfor nogle af dansk teaters store navne i en betagende udgave af "Mens vi venter på Godot" på Teatret ved Sorte Hest i København. Nu yder han karrierens velnok mest fascinerende præstation om den lille mand, der ligesom sit tyske forbillede reagerer på mindreværdskomplekser med storhedsvanvid.
Maja Juhlin, Morten Vang, Clara Ellegaard, Holger Østergaard og i særdeleshed Jesper Hyldegaard (som tilsyneladende sindig fængselsbetjent) bakker op på flere fronter, og Anton Bast’ lyddesign smelter smukt sammen med Henrik Sloths lysdesign i et samlet æstetisk udtryk.
Forestillingen er skabt i samarbejde med Besættelsesmuseet i Århus, hvis leder Søren Tange for nogle år siden var medforfatter til bogen om forestillingens hovedperson.
(Michael Søby)
