★★★★☆☆
Magnus Iuel Bergs skuespil "I støvet fra regnen" (Teater Grob) blev kåret som årets skuespil 2018 af cphculture.dk. Så man forstår godt, at de to unge skuespillere Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen kaster sig over netop denne dramatiker, da en aflysning pludselig giver plads til en ny forestilling på Zangenbergs Teater.
HEROIN handler kun i mindre grad om stofmisbrug, men har derimod sit hovedfokus på det afhængighedsforhold, man kan udvikle til et andet menneske. To fyre mødes tilfældigt en aften – den ene cool og afmålt den anden boblende og nærgående. Seksuelt finder de fælles fodslag, men deres personligheder er ret forskellige og de vil tydeligvis også noget forskelligt. Men det fysiske bånd udvikler også gradvist de emotionelle, og jo længere tid de er sammen, jo vanskeligere bliver det for dem at skilles.
Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen låner en vis kropslighed til forestillingen, men selvom man godt forstår, hvis risikoen for corona-smitte afholder dem fra at kysse hinanden lidenskabeligt, så kan det altså ikke nægtes, at det virker kunstigt i netop denne sammenhæng. Der oplevede man en hel anden form for nærhed på Aveny-T i forestillingen "En historie om vold", men der var corona-tallene også lavere.
Magnus Iuel Berg har godt fat i bøsse-jargonen og skildrer med minimalistisk akkuratesse udviklingen i forholdet mellem de to fyre. Men man savner at få en fornemmelse af, hvad deres fællesskab egentlig består i udover sex. Det kan der selvfølgelig være en pointe i, men det ændrer ikke ved savnet.
Thomas Diepeveen og Luiz Wilhelm Karlsen viser i Johan Saurauws iscenesættelse god forståelse for deres karakterer, og især Luiz Wilhelm Karlsen får lov til at folde sig ud i den mest farverige af de to roller.
Slutningen virker en anelse påklistret, og hænger ikke helt sammen med det øvrige i sin tone, men en vis forløsning har vi på den anden side behov for efter de mange opslidende skænderier. Vi ønsker også det bedste for disse to rodløse mennesker, der måske har flakket omkring i mørket lidt for længe.
(Michael Søby)
