★★★★★☆
Den japanske instruktør Hirokazu Koreeda er kendt for ætsende familieportrætter som "Nobody Knows", "Still Walking" og guldpalme-vinderen "Shoplifters".
Nu har han allieret sig med Frankrigs to førende skuespillerinder Catherine Deneuve og Juliette Binoche. Resultatet viser sig at være værd at vente på. Ikke siden Ingmar Bergmans "Høstsonaten" har man set en mere kompleks skildring af et mor-datter forhold i en europæisk film.
Catherine Deneuve er aldeles formidabel som den store filmdiva, der næppe tilfældigt hedder Fabienne (Catherine Deneuves mellemnavn). Med en verbal skarphed, der får Ghita Nørby til at lyde som Moder Theresa, siger hun sin mening om dette og hint, og ingen – heller ikke Brigitte Bardot (der for ca. 60 år siden selv spillede med i en film med titlen "La vérité") – bør føle sig tryg, når Fabienne er på krigsstien. Catherine Deneuves fortjeneste er dog, at hun også får os til at se mennesket i madammen.
Juliette Binoche giver hende kvalificeret modspil som datteren, der aldrig havde moderens talent for skuespil og som altid har higet efter moderens anerkendelse og kærlighed.
Ethan Hawke agerer med lune datterens mand, der stadig kæmper for at få et gennembrud som skuespiller trods sin svigermors tydelige foragt.
SANDHEDEN fremstår som et kærligt kys til La Deneuve, der velnok er den nulevende kvinde, som kan bryste sig af den mest imponerende filmkarriere i Europa. Selv en menneskealder efter, at hun blev verdensstjerne via Jacques Demys "Pigen med paralyerne", synes hendes kunstneriske integritet uantastelig.
