★★★★★☆
Danmarks førende musicalteater er tilbage i topform med OLIVER!, og det er der grund til at fryde sig over. For pokker, hvor har man savnet at se en stor farverig musical på en dansk scene siden coronaens ankomst.
Det Ny Teater såvel som teater- og filmbranchen som helhed har formået at håndtere de restriktioner, der naturligvis må følge med i en coronatid, hvorimod diverse sportsklubber slet ikke synes at have styr på deres publikummer. På Det Ny Teater føler man sig tryg – både mht til afstand, mundbind og afspritning.
Der er således overskud til at nyde Daniel Bohrs pragtopsætning af musicalen OLIVER! baseret på Charles Dickens klassiker om den gæve dreng Oliver Twist.
Bertram Hasforth Klem er et fund til rollen som den lille Oliver Twist og Olivers tapperhed smitter tilsyneladende af i hans sang. Men også Jonathan Tage Pedersen har sine øjeblikke som gavtyven med det passende kælenavn Lurendrejer.
Det er ikke første gang, at Preben Kristensen spiller Fagin, da han også har medvirket i en Oliver!-opsætning i Tivolis Koncertsal. Stemmen er måske ikke helt, hvad den var engang, men til gengæld når han dybere ned i figuren nu, og det er nok så vigtigt i denne opsætning.
Jens-Christian Wandt og Ann-Mari Max Hansen udgør et herligt umage par som Mr. Bumble og Mrs. Corney, og synge kan de sandelig også.
Lidt svagere i billedet står Rasmus Fruergaard som Bill og Monica Isa Andersen som Nancy, hvorimod Michael Lindvad er ganske rørende i rollen som den hjertevarme Mr. Brownlow.
Paul Farnsworth tryller virkelig med scenografien fra første færd, og logerne i herre- og dameside er til lejligheden behæftet med gamle butikskilte, der bidrager til den helt rigtige Dickens-stemning. Vi synes ligefrem, at vi kan genkalde lyset fra David Leans filmmesterværk “Oliver Twist” i de smukke scenebilleder, der gang på gang overrasker.
Helt i særklasse fremstår også Lee Prouds dynamiske og originale koreografi, der fænger fra først til sidst. Forestillingens vidunderlige musik forløser også livsglæden. Både kor og orkester kommunikerer, så man ikke kan andet end nyde forestillingen. Det gør vi så med taknemmelighed.
Tak, Niels-Bo Valbro – og co.
(Michael Søby)
