★★★★★☆
Den unge franske forfatter Édouard Louis’ hittede med sin første bog "Færdig med Eddy Bellegueulle", der også blev til en bemærkelsesværdig teaterforestilling på Betty Nansen Teatrets Edison-Scene med Morten Hee som bærende kraft.
Nu danner hans anden bog "Voldens historie" grundlaget for et rystende skuespil, der opføres på Aveny-T, og resultatet er blevet skræmmende godt intimteater.
Édouard spadserer hjemad en juleaften, da han bliver antastet af den unge charmetrold Reda. Det er ikke første gang af den bløde og vege Édouard tager en fyr med hjem, men denne gang ender det med, at han bliver voldtaget.
Andreas Jebro er overrumplende god, som den sært passive og resignerende Édouard, der et langt stykke af vejen fortryder sin politianmeldelse, fordi han nåede at få følelser for voldtægtsmanden, inden det gik galt.
Patrick Baurichter formår at få denne dobbelthed med i sit spil som den på een gang attraktive og frastødende Reda, hvis ansigt kommer til at forfølge Édouard længe efter.
Karin Bang Heinemeier agerer med engageret overbevisning Édouards søster, som han betror sig til, selvom hun har svært ved at indrømme, at hans seksualitet og livsstil støder hende.
Anders Budde Christensen er fortræffelig som den truende politimand, der knap nok kan læse sine egne noter og som med sin klossede håndtering af voldtægten kommer til at såre og ydmyge Édouard. Anders Budde Christensen gør også en god figur som den velmenende men fortravlede hospitalsmedarbejde, der ufriviligt kommer til at repræsentere et ufølsomt og utilstrækkeligt hospitalsvæsen.
Iscenesætter Anders Lundorph, som for nogle år siden skabte den chokerende Reumert-belønnede "Boys Don’t Cry", der også gæstespillede på Aveny-T, viser atter sit store talent for at få det ypperste frem i en række dristige skuespillere. Nøgenhed og nærkontakt har for mange været en mangelvare under corona-krisen, og også derfor virker nærheden i EN HISTORIE OM VOLD ekstra bevægende.
Nicolaj Spangaas metalscenografi gør hjemmet til et fængsel, og danner dermed en perfekt ramme for en af efterårets mest gribende teateroplevelser.
(Michael Søby)
