OF DAVID COPPERFIELD
★★★★☆☆
Charles Dickens’ personlige favorit blandt alle sine værker skulle efter sigende være "David Copperfield". Historien er da også blevet filmatiseret et utal af gange – med George Cukors udgave fra 1935 som den mest uimodståelige. Men også TV-udgaven med bl.a. Maggie Smith er bestemt værd at se (og gense).
Instruktøren Armando Iannucci, der luftede sin skæve humor i "Stalins død", synes forhippet på at underholde med sin nye version, og rollelisten er i mere end een forstand farverig.
Dev Patel (Lion) er på de givne betingelser udmærket som David Copperfield, men Copperfields godhed får ikke i tilstrækkelig grad lov til at udfolde sig på manuskriptplan.
Der spilles tilmed ujævnt i birollerne bl.a. fordi, at instruktøren har tilladt en hektisk spillestil, der ikke levner tilstrækkelig plads til fordybelse og hjertevarme.
Den normalt så glimrende Tilda Swinton er iskold som Copperfields rige slægtning, og Hugh Laurie får heller ikke rollen som Mister Dick til at gå op. Ben Whishaw har et spændende bud på skurken Uriah Heep (så berømt, at han har lagt navn til et rockband), og får understreget tidens sociale ulighed i sit spil.
Men ellers glæder man sig mest over filmens produktionsmæssige kvaliteter: De skæge kostumer, de detaljerige dekorationer og nogle flotte kamerature.
Samlet set er THE PERSONAL HISTORY OF DAVID COPPERFIELD seværdig, men nogen født klassiker kan man ikke kalde den.
