★★★★☆☆
Åh, hvor det føles dejligt, trygt og rigtigt at være tilbage på Pejsegården i Brædstrup. Sprit, mundbind og plastiskhandsker forhindrer heldigvis ikke det gode humør i at indfinde sig, og selvom dessertudvalget er skrumpet betydeligt i forhold til tidligere år, så er den varme buffet stadig blandt landets bedste. Det sympatiske og dygtige personale forstår at forkæle gæsterne, så man er klar til at blive underholdt af de fire gæve skuespillere.
Carsten Friis er ny instruktør på showet, men efter en også tekstmæssig lidt skrøbelig start, kommer der for alvor fut i festen, da Julie Steincke og Mikkel Schrøder synger den Oscar-belønnede sang "Shallow" fra den seneste filmversion af "A Star Is Born".
Gordon Kennedy tager mange stik hjem som Philip Faber i sin egen tekst. Faber må gang på gang opgive at synge diverse sang, fordi de alle omhandler nærkontakt og det er jo forbudt i en corona-tid. Således når han kun lige hen til omkvædet "Rør ved mig", førend også denne sangtekst må droppes.
Afslutningsnummeret "Bare Danmark" tager udgangspunkt i de mange aflyste flyrejser til udlandet og ender i et hyldest-potpouri, hvor diverse danske byer hyldes. Her rammer Pejseshowet os i hjertet og er samtidig imponerende aktuelt.
Christine Astrid får lejlighed til at lufte sin glansrolle som Caroline Wozniacki i "Spørg pejsen" og viser sin tekniske dygtighed som diagnose-rekordholder med jobtilbud. Julie Steincke har et spøjst lille nummer som den kæreste døgnflue, der endelig får chancen for at optræde for et publikum.
Danmarks nyligt afdøde "Bent" hyldes lavmælt og smukt i et næsten ordløst potpourri, og Mikkel Schrøder brillerer som sanger i "Strikkesangen", et af forestillingens utvetydige højdepunkter.
En række muntre og mærkelige reklameindslag bidrager til at få succesen i land, så Pejsegårdens Jytte og mor Grethe kan ånde lettet op. Også Pejseshowet i 2020 er en realitet, og gudskelov for det.
(Michael Søby)
