★★★★☆☆
Bådteatret gør et flot comeback overpå den værste coronatid med en ambitiøs forestilling om den omstridte politiker Erik Scavenius. Selv i dag bliver det diskuteret, om han gik for langt som statsminister i den regeringen, der samarbejdede med tyskerne under 2. verdenskrig.
To af årets danske spillefilm ("Vores mand i Amerika" og "De forbandede år") har ikke gjort interessen mindre. Men Kristian Halken formår på Bådteatret både i sin tekst og sit spil at forsvare SCAVENIUS, selvom han også forholder sig kritisk til hans handlinger.
Konen er han hyppigt utro, men selv amerikanerne hylder ham, for hans evne til at holde hånden over de danske jøder i en vanskelig tid. De danske kommunister formåede Scavenius ikke at skåne, men det berører stykket ikke.
Jonathan Hjorth har skabt en stemningsmættet scenografi, som arkitektonisk tager os med tilbage til en klassisk togvogn med to kupeer, der også kan fungerer som et lille café-afsnit eller som stue/køkken i et privathjem.
De to vinduer i kupeerne kan både give publikum et indtryk at være ombord på et kørende tog, men formår også i betagende sort-hvid billeder at give mere abstrakte bud på sindsstemninger.
Den schweiziske iscenesætter Rolf Heim er først og fremmest velsignet med Kristian Halkens Scavenius som forestillingens omdrejningspunkt. Men hvorfor Stauning skal spilles en dyre-dukke, mens Hitler bliver fremstillet af Thomas Bang, bliver aldrig helt klart. Pernille Nedergaard Haugesen og Jeanette Lindbæk Birk kæmper begge med at gøre kvinderollerne interesse.
(Michael Søby)