THE FAREWELL

★★★★★★

"Parasite" var sandsynligvis den mest originale asiatiske film i 2019, men Lulu Wangs THE FAREWELL fremstod alligevel som den mest rørende. Hvor den sydkoreanske Oscar-vinder udløser aggressivitet, formidlerTHE FAREWELL livsmod og nænsomhed. Nu får filmen langt om længe dansk biografpremiere.

Awkwafina vandt en Golden Globe for sin præstation som den noget mopsede pige, der vender tilbage til sine rødder i Kina. Hun bærer en stor hemmelighed på sine skuldre, og selvom det indebærer flere udfordringer undervejs, giver besøget også en uventet dybde til hendes liv.

Filmens fineste præstation tegner Shuzhen Zhao sig for som pigens aldrende men også vitale slægtning. En livfuld gammel kvinde med en effektiv vejrtrækning og mere end vilje til at lære fra sig.

THE FAREWELL er ikke kun et tiltalende vindue til en anden kultur, men også øjeblikkets mest seværdige feel-good film i de danske biografer.