★★★★★☆
Tammi Østs RICHARD III på Husets Teater blev belønnet med teaterpokalen. Det var anden gang Tammi Øst modtog prisen, men det kunne ikke være anderledes, for Tammi Østs dybt originale bud på den klassiske rolle fik alt andet til at blegne.
Nu er forestillingen rykket ind på en lidt større scene ("mellemgulvet" i det kongelige skuespilhus), og der skal ikke herske tvivl om, at Tammi Østs virtuose indsats som RICHARD III stadig har royalt format. Men en smule af intensiteten synes at være gået tabt under flytningen, og måske får komikken også lige en lille tand for meget denne aften? Det ændrer dog ikke ved, at Tammi Østs RICHARD III er en opvisning i moderne skuespilkunst udført af vor største skuespiller.
Instruktøren Jens Albinus har krystaliseret William Shakesperes blodige kongedrama RICHARD III til et portræt af et livsfarligt magtmenneske og Albinus satser alt på den rene og skære skuespilkunst. Vi oplever på nærmeste hold en kun tilsyneladende samvittighedsløs skabning, der – selv når hans grusomme handlinger endelig begynder at nage hans sind – kun bebrejder andre. En psykopat af den mest frygtindgydende slags.
Ny på holdet i diverse mande- og kvinderoller er Mikkel Arndt, og det er bestemt ikke nogen forringelse. Efter nogle lidt ferske år viste han bl.a. i en anden Shakespeare-forestillling ("Et vintereventyr" på Republique), at han er inde i en spændende kunstnerisk udvikling og RICHARD III understreger hans sans for det shakespeareske sprog.
Lucia Vinde Dirchsen har også sine øjeblikke – især som Anne, der imod alle odds lader sig forføre af sin afdøde mands morder, men helt på niveau med de to andre er hun altså ikke endnu.
Det kan være en god ide at læse stykkets handling i programmet inden forestillingen, for der er mange karakterer at holde styr på. Det problem undgik man i Staffan Valdemars Holms iscenesættelse af "Richard III" på Skuespilhusets store scene for nogle år siden ved at lade et stamtræ være en del af scenografien. Scenografien i Skuespilhuset forekommer mere anonym.
Men for den opmærksomme lytter giver alt dog mening i Tammi Østs mageløse fortolkning, som man under ingen omstændigheder må gå glip af.
(Michael Søby)
