★★★★☆☆
Den islandske instruktør Baldvin Zophoníasson debuterede overbevisende med homofilmen "Jitters" ("Órói") i 2012. I sin seneste film LAD MIG FALDE ("Lof mér ad falla") fokuserer han i stedet på forholdet mellem to unge kvinder.
Den ganske lovende Elín Sif Halldórsdóttir har hovedrolle som teenagepigen Magnea, der kæmper med et stofmisbrug. Samtidig prøver hun at finde ud af, hvem hun er og hvad hun vil. Kristín Þóra Haraldsdóttir tegner et skræmmende portræt af den voksne Magnea, en indsats der udløste en Edda-pris, den islandske Oscar.
Filmen klipper effektfuld mellem fortid og nutid, men da de unge og de ældre versioner af samme karakterer slet ikke ligner hinanden (ligesom i den i øvrigt glimrende "Moonlight"), kan det undervejs være lidt uklart, hvem vi rent faktisk er i stue med.
Men efterhånden samler filmen sig dog til en bevægende og velspillet udviklingshistorie, og havde den blot været en halv time kortere, kunne den have fortjent betegnelse fremragende.
Nu er LAD MIG FALDE endt med at blive en god og rørende film, og et langt stykke af vejen instruktørens hidtil mest ambitiøse værk. Så selv om træerne ikke vokser ind i himlen, må man endnu engang fastslå, at der er grøde i islandsk film i disse år.
.
