★★★★☆☆
Vedholdenhed er en dyd, som kun de færreste mestrer i en omskiftelig filmbranche. Men ingen har som Ken Loach formået at insistere på at tale de svagest stilledes sag med så klar en stemme.
Siden han i 1960erne fik sit internationale gennembrud med "Stakkels ko", har han talt regeringer imod og fastholdt et moralsk ansvar overfor arbejderklassen, indvandrere, arbejdsløse og pensionister. Og selvom den socialrealistiske form i perioder har virket som en selvvalgt kunstnerisk spændetrøje, så har han på forbløffende vis formået at variere sine film indenfor denne genre. Fordi der – desværre – altid er relevante historier at fortælle.
I SORRY WE MISSED YOU fokuserer han på en lille familie, hvor manden er chauffør og kvinden hjemmehjælper. De har to børn, som de gør deres bedste for ikke at forsømme trods lange arbejdsdage og urimelige arbejdsvilkår. Sønnen bliver stadig mere disillusioneret i denne forsømte del af England, og da pigen, han holder af, ligesom så mange andre vælger at forlade byen, får han igen problemer med myndighederne.
SORRY WE MISSED YOU er en præcis dokumentation af, hvordan det er umuligt at holde skruen i vandet, når man først er havnet blandt de nederste på den sociale rangstige. Vi bliver vidne til, hvordan familiens armod slider på deres nerver med fysiske følger for dem alle.
Filmen virker som en ond spiral, hvis eneste lyspunkter er de momenter af ømhed, der pludselig kan opstå i familien. Men vi fornemmer, at selv den sundeste familie vil blive nedbrudt, hvis de blev budt disse forhold, der i øvrigt ikke er så langt fra de danske, som man kunne ønske.
SORRY WE MISSED YOU viser, at Ken Loach stadig er på omgangshøjde med hvad der sker i vores samfund lige nu, og hvordan det ikke blot påvirker vores økonomi, men også hvordan vi bliver som mennesker.
