★★★★☆☆
BaggaardTeatret giver dig muligheden for at opleve Svendborg på en hel ny måde. Gennem deres vandreforestilling SUNDETS STILHED og App’en følger vi i fodsporene på en række kendte forfattere, der er knyttet til området: De nulevende (Jesper Wung-Sung, Josefine Ottesen og Mikael Josepsen) såvel som de døde (Bertolt Brecht, Karin Michaëlis og Tom Kristensen).
På denne såkaldte audiowalk, der tager sin begyndelse ved turistkontoret ved siden af Ærø-færgen bliver vi via nogle små ørehøjtalere guidet af Lars Mikkelsens blide stemme. Af de øvrige fine skuespillere, som bidrager til at gøre forfatterne levende for os på lydsporet, kan nævnes Joen Bille og Meike Bahnsen.
I starten skal man lige give sig selv tid og ro til at orientere sig, men det varer ikke længe førend man får diskret hjælp af en række røde afmærkninger på ruten, således at man primært kan koncentrere sig om ordene og de smukke omgivelser.
Der gøres meget ud af at give plads til ro og fordybelse, og vi opfordres også til at bevæge os på særlige måder undervejs. Det er os, der er skuespillerne og det bliver på een gang forestillingens styrke og begrænsning.
For vi er selv ansvarlige for, hvor meget vi får ud af denne oplevelse, så vælger man blot at at køre sit eget show fremfor at stille sig til rådighed, skal man ikke forvente det store udbytte.
Man kan både vælge at gå ruten sammen med andre, men det kan anbefales at gå alene, da man så bliver afbrudt mindst muligt undervejs. SUNDETS STILHED åbner sig således op som en mild sanserejse, der indbyder til omtanke og eftertænksomhed.
Fordelen ved denne type forestillinger er, at man i princippet bare kan gå turen, når man vil. Men det begrænser udtrykkene, eftersom de underholdende indslag som "pludselige" skuespiller-happenings, der kendetegner andre vandre-forestillinger, ikke finder en fysisk form her. Derfor vil nogen givet opleve
SUNDETS STILHED som mere beslægtet med radioteater end "rigtigt" teater, selvom iscenesætteren Leonie Pichlers forestilling faktisk fremstår både kompleks og moderne, og selvom BaggaardTeatret faktisk udnytter den valgte form maksimalt.
(Michael Søby)
