★★★★☆☆
En af årets bedste gysere er Fatih Akins tyske DEN GYLDNE HANDSKE ("Der Goldene Handschuh"), fordi den netop er meget mere end en gyser. Den tegner et trøstesløst portræt af Hamburg anno 1970, og ikke mindst skildringen af værtshusmiljøet i DEN GYLDNE HANDSKE er mesterligt.
Her møder vi Fritz Honka og en lang række andre triste skæbner, der får Rainer Werner Fassbinders traurige 70er-film til at ligne musicals. Fritz har ikke været heldig med sit udseende, og hans forhold til kvinder er mildest talt problematisk. Han ender ofte med at slæbe de ældste, de grimmeste og de mest alkoholiserede med hjem.
Efter sjældent særligt vellykkede forsøg på ret ucharmerende sex slår han dem ihjel, parterer dem og skiller sig af med enkelte kropsdele. Resten bevares i et aflukket rum, men lugten har forlængst spredt sig til hele lejligheden. Fritz gør forsøg på at bryde med sin egen alkoholisme og får sågar et arbejde, men hans efterhånden helt forkrøblede sjæl gør det ikke let at fungere som almindeligt menneske.
Jonas Dassler giver et af de stærkeste portrætter af en serie-morder, vi endnu har set på film, og det lykkedes faktisk for ham at få os til at føle en vis form for empati med denne dybt psykopatiske mand.
DEN GYLDNE HANDSKE er ikke desto mindre årets mest ubehagelige film, som selv de mest hærdede vil blive rystet over. Men det gør den ikke til nogen dårlig film. Og vil man forvisse sig om, at denne groteske historie faktisk har rod i virkeligheden, bør man bestemt blive siddende og se dokumentationen, der følger samtidig med rulleteksterne.
