★★★★☆☆
Den russiske nationaldigter Aleksandr Pusjkins versroman "Jevgenij Onegin" udkom i 1833, men der skulle gå knap 100 år, før end den blev udgivet på dansk. Men i 1878 skabte Tjajkovskij operaen "Eugen Onegin" baseret på Pusjkins roman, og det skulle blive hans mest populære værk.
Også publikum på Det Kongelige Teaters Gamle Scene kvitterede med et varmt bifald efter at have overværet Den Jyske Opera og Copenhagen Phils turnéopsætning iscenesat af Hinrich Horstkotte og med Tecwyn Evans som dirigent.
Både solister, kor og orkester fungerer upåklageligt – omend ikke altid lige vel afstemt i forhold til hinanden. Selvom der synges på russisk med danske overtekster, vil man gerne kunne høre musikken i sproget også under de store optrin, og det kniber det ofte med.
Men rørte bliver vi, når den landlige skønhed Tatjana taber sit hjerte til den selvfede bybo EUGEN ONEGIN, og for sent opdager, at kærligheden faktisk er gensidig.
Den lette og lyse scenografi klæder umiddelbart operaen, men når birketræerne står og gynger under dansen, ryger illusionen unægtelig, og ideen med at de medvirkende selv skal sørge for, at birketræerne kommer ind og ud af scenen, falder ikke heldig ud.
Tjajkovskijs musik får os dog til at bære over med meget, og denne opsætning af EUGEN ONEGIN fremstår som en holdindsats fremfor en række individuelle sejre. Den følelsesfulde Philippe Do som Lenskij gør dog et særligt indtryk, så længe han ikke presse stemmen for voldsomt.
Det bør understreges, at EUGEN ONEGIN primært er for hårdtprøvede romantikere, der kan håndtere en ulykkelig slutning.
(Michael Søby)
