THE THREE BREXITEERS
★★★☆☆☆
Den årlige Crazy Christmas Cabaret i Tivolis Glassal har Danmarks mest trofaste publikum. Selv det faktum af showet stort set altid har været mindst en halv time for langt, har ikke skræmt dem væk, og efterhånden hører det nærmest blandt de indforståede vittigheder, at showet SKAL være for langt.
Loyaliteten bliver for alvor testet i år, hvor vi nærmer os en spilletid på to timer og tre kvarter, og hvor ikke mindst 2. akt føles endnu længere.
Manuskripterne til Crazy Christmas Cabareterne fungerer bedst, når Vivienne McKee – velkommen tilbage i Glassalen – får fortalt sin historie klart med de små afstikkere, som der traditionen tro skal være. Men i år falder stykket nærmest fra hinanden fra pausen, og selv som indforstået vittighed bliver morskaben temmelig anstrengt.
Vivienne McKee virker dog ganske veloplagt efter sin selvvalgte pause fra Crazy Christmas-universet, hvorimod flere af mændene fremstår temmelig trætte – eller er det bare deres dialoger?
Selvfølgelig kan Andrew Jefffers stadig give sine replikker en finurlig drejning bedre end nogen, og ingen forstår at indtage et kostume ligesom ham.
Musikken består i år bl.a. af et par numre fra tidligere Tivoli-musicals som "Grease" og "Spamalot". Fra sidstnævnte får vi sangen "What Ever Happend To My Part?" sunget virtuost af Katrine Falkenberg, men uden den varme og charme som kendetegnede Lise Baastrups version.
Kirsten Brinks dekorationer og kostumer fremstår denne gang mere grimme end sjove. men man kan jo ikke overgå sig selv hvert år. Stuart Goodstein gør hvad han kan med sit lille orkester, men langt fra alle musikindslag fænger.
Vi tager dog gerne et år – nej flere – med Crazy Christmas Cabaret’er, men bortset fra den både aktuelle og velskrevne intro om Brexit, så er det på manuskriptplan, at behovet for forandring og fornyelse forekommer mest påtrængende. Og hvorfor insisterer på en længde i nærheden af tre timer, når man står med et manuskript, der skriger på at blive forkortet? Den vittighed kunne vi i al fald godt have undværet.
(Michael Søby)
