★★★☆☆☆
Mammutteatret er tilbage på Edison, hvor flere af deres fine forestillinger har spillet tidligere. Denne gang gælder det forestillingen JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD, som i undertitlen beskrives som et forsvindingsnummer om litteratur og hævn.
Stykket er meget løst struktureret som et kriminalmysterium med udgangspunkt i fire mord på personer, som ikke var i kridthuset hos forfatteren Jan Sonnergaard.
Forestillingens ramme er scenografen Maja Ravns gengivelse af den notorisk berygtede Café Floss – beliggende i den såkaldt pisserande i midtbyen. Trods navnet er Café Floss primært en bar – og efter sigende Jan Sonnergaards stamværtshus.
Claus Flygare har selv skrevet stykket, og kan derfor kun bebrejde sig selv, at han ikke har noget interessant materiale at rive i. Vi får et velkomment gensyn med Helle Dolleris og så har Morten Suurballe en virkelig morsom birolle som en dybt mistænkelig fyr med lumre tilbøjeligheder. Men ellers synes de øvrige medvirkende efterladt på herrens mark af den konceptuerende instruktør Nicolei Faber og hans medinstruktører Sargun Oshana og Jens Jørn Spottag.
Det skal siges til deres forsvar, at man har svært ved at se, hvordan forestillingen kunne forbedres mærkbart når det tekstmæssige udgangspunkt fuser ud længe inden mål. Synd – for ideen er faktisk ganske sjov, og Morten Suurballes indsats var en bedre forestilling værdig.
(Michael Søby)
