★★★★☆☆
Brødrene Avaz fik et bemærkelsesværdigt gennembrud med “Mens vi lever”, der var båret af en række unge skuespillere i de bærende roller.
Nu har de for alvor fået stjernenavne på rollelisten anført af dansk films velnok største mandlige trækplaster i dette årtusinde, Nikolaj Lie Kaas. Han spiler en far, der rammes af en stor sorg, som får alvorlige konsekvenser for hans ægteskab.
Kaas leverer endnu en præcis og gennemarbejdet præstation af den slags, som man ikke bør tage for givet, selvom manden allerede har modtaget 4 Bodil-statuetter og 5 Robert-priser.
Som hans forpinte hustru krænger Cecilie Stenspil endegyldigt sit image fra “Badehotellet” af sig, og hendes indsats i KOLLISION må betegnes som et foreløbigt højdepunkt i hendes film- og TV-karriere. Teatergængere har siden “Breaking the Waves” og “My Fair Lady” vidst, at hun havde langt mere at byde på, end hun har fået mulighed for at vise i den endeløse serie-føljeton.
Men der er sandelig også andre skuespillere, der har ære af deres medvirken. Henning Jensen har aldrig spillet smukkere på film end som den skilsmisseramte mands trøstende far. Også Tommy Kenter gør indtryk som den magtfulde svigerfader og Sebastian Jessen er rystende god som svogeren, en hjemvendt soldat fra Afghanistan. Nævnes bør også Albert Rudbeck Lindhardt som sønnen Gustav samt den lille Karla Avaz som denne lillesøster Liv.
Mehdi Avaz har således stor ære af sin personinstruktion ligesom Milad Avaz et langt stykke af vejen har ære af sit manuskript. Det sidste kvarter af filmen får dramaet desværre karakter af melodrama med lidt for mange slutninger.
Det er dejligt at Milad og Misam Avaz ikke er bange for de store følelser, men flere scener i denne film kommer desværre uhyre tæt på følelsesporno, og dermed kommer brødrene meget tæt på at undergrave den seriøsitet, som ligger i filmens anslag.
Det er skuespillerne, der må redde kastanjerne ud af ilden, men om selv deres bedrifter er nok til at opveje de skamløst sentimentale scener til slut er spørgsmålet?
