★★★★★☆
Tommy Kenter har i flere år ikke været alt for heldig med de forestillinger, han har medvirket i. Hans Kong Lear på Det Kongelige Teater blev mildest talt ingen succes, og et par tvivlsomme musical-produktioner gjorde kun ondt værre. Så meget desto mere glædeligt er det, at hans efter sigende sidste bærende hovedrolle i en stor teaterproduktion bliver i en poetisk musicalproduktion på Det Ny Teater, hvor han for 61 år siden debuterede. Men man behøver ikke at være en sentimental natur for at værdsætte hans indsats i denne forestilling, så lad os for en god orden skyld slå helt fast: Tommy Kenter triumferer i sit livs rolle som Tevye, musicalgenrens svar på Kong Lear.
Hvad gør det at stemmen og kroppen ikke kan alt, hvad de kunne engang, for Tommy Kenter har det som er allervigtigst, hvis man skal spille Tevye, nemlig sjæl. Han hyggesnakker med gud, men kan også blive virkelig vred, når han mærker, at hans autoritet smuldrer.
Han er ikke alene på scenen. En lysende Ann-Mari Max Hansen får det smukkeste tænkelige comeback som hans hustru Golde. Vi aner, at deres ægteskab også har været præget af stor individuel ensomhed, men vi mærker samtidig den store hengivenhed, der har udviklet sig til kærlighed efter et langt liv i fællesskab.
Ann-Mari Max Hansen synger stadig så hjerteskærende vidunderligt, at vi indser hvor meget vi har savnet hende, og hendes portræt af den forslidte og forpinte Golde hører blandt karrierens sande højdepunkter.
Marianne Høgsbro morer som giftekniven Yente, og som den unge lærer Perchik gør den unge Kristian Rossen sig fordelagtigt bemærket. Også Sebastian Harris som den fattige skrædder formår at markere sig.
Daniel Bohr trækker på hele sin store teatererfaring i sin iscenesættelse, der emmer af livsvisdom og ligesom "The Sound of Music" bliver også SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG til en stadig mere vedkommende flygtningehistorie.
Daniel Bohr, der selv kommer fra Argentina, er velsignet med en dygtig koreograf ved navn Lee Proud, som giver samtlige dansenumre vitalitet. Den musikalske indstudering ligger i kyndige hænder, der tilhører Per Engström.
Scenografen Paul Farnsworths lille skov af birketræer kommer allermest til sin ret i samarbejdet mellem lysdesigneren David Howe.
Men det er parløbet mellem ex-parret Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen, der fungerer som forestillingens hjertekugle og sørger for, at ingen forlader Det Ny Teater uberørt.
