★★★☆☆☆
Gene Stupnitskysi GOOD BOYS er en frustrerende filmoplevelse. Man kan ikke nægte, at den har en række morsomme episoder – oftest af temmelig grotesk karakter, der forsager enhver form for god smag.
Men selvom den lanceres som en ungdomsfilm, er det helt klart den komedie man nødigst har lyst til at vise familiens små poder, selvom de nok vil foretrække den fremfor endnu en tvangsvisning af "The Sound of Music" og "Lassie Comes Home".
I GOOD BOYS, der knap nok er blevet teenagere, men som alligevel bliver introduceret til onani, sexlegetøj, narko og livsfarlige lege. HJÆLP! Hva’ skete der lige med Bambi og Dumbo?
GOOD BOYS fremstiller små børn, som man ikke har lyst til at se dem fremstillet, og man har manuskriptforfatterne (Gene Stupnitsky og Lee Eisenberg) mistænkt for at fremstille de unge mennesker mere fremmelige, end de egentlig er.
Men samtidig har GOOD BOYS også elementer, hvor barnligheden pludselig kommer til udtryk, og det er i de scener, at GOOD BOYS har sine største kvaliteter. Børnenes venskab virker også opløftende – især fordi de tre knægte anført af Jacob Tremblay (Oscar-nomineret for "Room") spiller så charmerende.
Man ønsker bare i sit stille sind, at hvis de små kid absolut vil se filmen, at de så venter med at se den til de bliver 15. Mindst.